På denne blog kan du følge med i, hvad vi Publicanter gør os af tanker om kommunikation i forhold til vores egen lille århusianske baggård såvel som til den store (kommunikations)verden.
Det er her, vi delagtiggør dig i, hvad der foregår i vores baggård, hvad vi har af kloge og mindre kloge tanker om kommunikation, og det er her, vi smider vores undren op til fælles diskussion:
Hvem opdaterer Lars Løkkes Facebook-profil? Og hvem bliver den første til at sætte præcise ord på, hvad Twitter egentlig er godt for? Nytter CSR i krisetider, og hvor mange hjælpepakker kan man have i Danmark?
Kommunikation er overskriften – men vi tillader os at strække emnet ganske meget ud.
Det er vores mål, at Protekst-bloggen skal være et levende debatforum, hvor kommunikation er den røde tråd i debatter om stort og småt. Vi opfordrer dig derfor til at benytte dig flittigt af kommentar-funktionen under hvert indlæg og indvie os og andre i dine tanker om kommunikation.
Husk også at abonnere på RSS-feeds for både indlæg og kommentarer og spred gerne ordet til venner og bekendte, hvis du kender nogen, der kunne være interesserede.
Lad bloggen leve!
