…a book by its cover” siger englænderne, når de beder dig om ikke at skue hunden på hårene. For naturligvis har en bog sit indhold, og hunden har sin væremåde. Og selvfølgelig er det dét, der virkelig batter. Men det første du ser, er nu engang bogens omslag. Med mindre du altså sidder med en e-bog i hånden.
Internettet bliver af den libanesiske filosof Nissam Nicholas Taleb kategoriseret som en Black Swan Event. Begrebet dækker over, at internettet var en ‘begivenhed’, der fra beskuerens synspunkt kom som et lyn fra en klar himmel og samtidig har vist sig at have en bemærkelsesværdig gennemslagskraft og betydning for netop beskueren. På en skala fra amatørbokser til verdensmester har internettet da også kunnet slå mindst lige så hårdt som Muhammed Ali. Det har tilmed banket det mellemmenneskelige kommunikationsflow ind i en helt ny liga, hvor gamle medier håbløst halser efter. I årevis har bogbranchen derfor råbt “ulven kommer!” i forhold til e-bogen. Men nu hvor e-bogen er her, lader mediet ikke engang til at være væmmeligt nok til at kunne sluge det gammeldags bogmedium i én mundfuld. Ikke endnu, i hvert fald. Allerhøjest gumler det dovent på de gulnede sider.
Bogens enemærker
På sin vis er der noget betryggende ved, at et old school medium som bogen ikke sådan lader sig slå af pinden. Ikke engang det faktum, at nogle e-bogslæsere bærer et lille klistermærke med ægte papirduft eller indeholder en lydfil med genuin ‘bladre-lyd’, har kunnet gøre tricket. En af forklaringerne kunne være, at e-bogslæseren med sådanne virkemidler faktisk forsøger at agere bog på bogens præmisser. Big mistake. Samtidig må det dog også være svært at skulle nytænke et medium, der fungerer så godt som bogen: Den har en tydelig begyndelse og slutning, det er nemt at markere, hvor du er kommet til, den er oftest overskueligt inddelt i kapitler, og den kan tilmed stå synligt og let tilgængeligt i reolen.
Consider the cover!
En del af forklaringen på internettets succes som medie er naturligvis, at det ikke optager hyldeplads. Det er Lademanns leksikon, Encyclopedia Britannica og din klogeste onkel samlet i ét – samtidig med, at det er en uudtømmelig kilde til mere eller mindre plat underholdning. En anden del af forklaringen er, at internettet formår at kombinere visuelle og skriftlige kommunikationsvirkemidler med bravur. Hele tiden udvikles der nye metoder til, hvordan den flygtige læsers opmærksomhed kan fastholdes. Derimod formår de fleste e-bogslæsere paradoksalt nok ikke at bruge coveret til en fløjtende forårsfugl – e-bogslæseren ser altid ens ud, ligegyldigt hvilken bog du læser. Her har den ’rigtige’ bog pludselig givet et mere moderne medie visuel slagside, og forlæggere er tilmed blevet bevidste om, at bogen faktisk er et medie. Især amerikanske og engelske forlag er nu begyndt at dyrke coverets finesser i udpræget grad. Derfor er det også blevet mere interessant at beskæftige sig med netop parateksten; covers, smudsomslag og al den tekst, der står på bogen, men ikke er en del af selve teksten. Noget kunne endog tyde på, at parateksten bliver det nye sort, hvis man beskæftiger sig med et af de ældste kommunikationsmedier, vi har.
